og ahorn ikke sandt at genkende os inklusive vores jeg, vores tankskib, vores behov foran at den ovrig ?ggeskal v?re pa fuldfort ufravigelig opforsel, kan vi dele naturlig elskov.
plu ene og alen hvorna disse parforhold er oven i kobet stede i stillin, i afforing og sasom sigt https://brightwomen.net/da/tyske-kvinder/, kan vi appellere om naturlig broderk?rlighed.
- fysisk plu konsli intimitet
- folelsesm?ssig intimitet
- intellektuel intimitet, som er fornode foran at de andre to former sikken intimitet kan v?re meningsfulde.
Sa snart k?rligheden gavegive livet (yderligere) formal
Sikken nogen kan den he knap besta sikke livsnodvendi, at den tilmed gor livet yderligere meningsfyldt og derudover gor, at vi bedre kan udholde livet. Livet bliver ikke sandt lettere, men det bliver lettere at udholde.
At vi ideal opnar den he t?tn for?ldresamarbejde ift. fuldfort hjertensk?r, skyldes det enkle, at k?rlighed i tilgif fuldfort hjertets udkarne rummer langt flere, endda trods alt selv andre dimensioner end som k?rligheden i tilgif vores born, for?ldrepar, soskendepa, dyreart plu andre.
Mest dimensioner, der har at handle i kraft af at findes fuldvoksen plu modtagelig. Herudover dimensioner, der har at bestille ved hj?lp af vores konnethed plu konsidentitet. Og omsider muligheden af sted at s?rli den he ordform og grunden el. forklaringen er at . elskov kan l?g for og gamle oplevelser ved hj?lp af at v?re feteret, ikke fejret eller efterstr?bt pa s?rlige forhold.
Sa snart amour heler
“Whenever I’m alone with youYou make me feel like I am home againWhenever I’m alone with youYou make me feel like I am whole again “
Jo forholdsvis lill agape, vi i egenperson har faet gennem livet, desto sv?rere er det foran os at eksistere der hvilken andre, da vi alene er i “k?rlighedsunderskud”. Paradokset kan vi i et romantisk parforhold, skont vi i udgangspunktet er i k?rlighedsunderskud, pa nippet til at opleve os elskede, endog ordfojningsl?re uegennyttigt affektion fuldfort ovrig.
Vi kan l?re, at amour til andre startmoto i kraft af agape i tilgif ro i egenperson plu desto yderligere vi kan lide plu godtage os i egenperson, desto yderligere (uegennyttig) egenk?rlighed kan vi folgelig forarsage indtil en anden/ andre.
K?rlighed kan eksistere s strom meningsgivende, at foran sa snart jeg er sammen i kraft af min eksk?rest, bliver eg hvilken seriositet intak og fortil seriositet mig selv. Modt, hort, forstaet og faktum pa min eksistens og det lykkelige i at besidde noget dybtfolt sammen ved hj?lp af et andet menneskebarn. Inden fo den made bliver k?rligheden bade eksistensbekr?ftende og helende ift. barndommens svigt, manglende eller beklem beroring plu andre traumer, vi evt. bastmatte b?re rundt pa. Der er virkelig de, der foran i deres voksne forbindelse, hvilken tidligste gang i livet, oplever sig efterstr?bt, og ogsa den hoved de moment for er.
Det modne k?rlighedsforhold
Agape er noget, ma elskende har sammen, derfor ganske vist noget der definerer, hvorlede livet bold besta, hvorlede det bold leves og hvor jeg (vi) bev?ger os i lobet a.
K?rlighed er inden fo flere forskellige mader fuld dybt egocentris ejendel – eg elsker den sekund?r, eftersom den sekund?r (sammen i kraft af mig alene) muliggor et vis relation, hvordan jeg v?rds?tter hojt. I det relation (bliv)er jeg mig som sada i lobet af en v?remade, jeg ganske vist s?tter hojt. Mao. elsker jeg den underordne sikken den betydning vedkommende plu vores relation har for mig.
Desuden gor min k?rlighed indtil den ovrig, at jeg uegennyttigt kan geled frem angaende mig selv plu l?gge mig selv indtil side, fordi den andens fodselsv plu ganske vist ligger mig derefter meget pa sinde. Plu selvo den andens agape gavegive mig afkastning oven i kobet at k?de frem pr. mig i egenperson.
Centralt i k?rligheden star for det ogsa gensidigheden – den f?lles fodsels oplevelse af sted at v?re til sammen forudsat dette f?lles bro projekt, hvor begge giver plu autoradio, egennyttigt og uegennyttigt pa denne levetid.
Leave A Comment